MAGRITTERUTEN 25. JUNI 2025 - RANDERS

 

JANUAR 2026

støvet fra alle de opløste statuer

er ikke til at se igennem

selvom vi godt forstår at

noget heroisk slået til atomer

er det samme som

svævende metaforer

der er det samme som en tåge 

der tørrer stemmen ud

kan de finde hinanden

ved de overhovedet de leder

efter kærlighed

NYTÅR PÅ STRANDEN 2026

vi går tur på stranden

selvom det er 3. januar

er det stadig med følelsen af

at skulle ind i det nye år

man kan ikke spejle sig i de gigantiske ruder på husene ned til vandet

men gør det alligevel

de har bygget penthouselejligheder ovenpå behovspyramiden

forsvindingspunktet ender i deres røvhul

det gør det i denne del af Aarhus

for en gangs skyld er der folk i husene

de ligger i sofaer og tjekker noget på deres computere

ligesom vi gjorde i formiddags

vi hilser på alle vi møder og tænker på om de som os

bare er på besøg

vi mangler ikke penge siger vi

og slet ikke så mange

men det gør vi alligevel

virker det til

i vores eget røvhul

havet ved siden af os

har uens og ulige bundlinjer

hver gang bølgerne slår ind

om de kommer fra Molslinjen eller Mærsk

KIEFERHOMEN XXI

NY I KVARTERET

så er man flyttet ind på Paradisæblevej

inden for marginen af det litterære kvarter

naboerne kigger ind og inviterer på kaffe og ostet dansk ironi

hos Benny And

som vil det bedste

mens Onkel Dan til venstre

byder på gummirock og sexappeal

som vil det værste

jeg hilser pænt og siger meget gerne

meget gerne

men der så meget lige nu

på grund af flytningen og adresserne

og den nye skattepromille

overfor hos Simon Grotriand er der rullet ned

det har der været siden jeg kom

han bor i et A-hus jeg i et to-plans

vores hække er gamle og luder som

udtjente gardere 

eller bitre socialdemokrater

det har hele tiden været min mening

eller nok mere et ønske

at få foden under eget skrivebord

men nu mens solen går ned til toner fra svenske viser og Lou Reed

og blænder mig i ruderne overfor hos Simon

står fortiden ikke så klart som den gjorde

dengang jeg troede det at skrive digte

var så let som at klø sit navn i nakken

på det ældste træ i skoven

og ridse sin vrede i lakken

på den sidste bil i parken

SAMTALE OM BOMBEPULSEN ANNO 2025-2026

samtale med bombepulsen

be like

hvornår går det her galt

den svarer

det gik galt for længe længe siden du

 

regnen er min trofaste revisor

den lægger små optiske forvrængninger på min hud

og min rude

det er smuthuller for håbet om en anden udsigt

og en balanceakt der konstant falder ned på kravebenet

 

livet smager som at stikke tungen ud

og slikke på en alexandriner fra sidste sommers fryser

en lynstang på tværs af rimet

gul og gammel som nikotin eller lak eller

papir gledet bag reolen

 

han vil ikke gå ned fra scenen

selvom han forbløder i lys

en Broby-Johansen-lampe i mini-skørt der spermer sig selv

han vil ikke slås af hesten

fordi hesten slet ikke er

og næsten ikke findes for en forhærdet narcissist

han må klynge sig til en opretstående katastrofe

 

han vil ikke grine

selvom latteren er ægte nok

han vil størkne i rollen

som den faste statist

som den sidste fantast

som den falske cellist

der bukker og buher

fordi publikum er gået

eller aldrig kom

 

han er bare et fjols

en nar

en charlatan hvis det går an

for Kierkegaardske permissioner

han er bare en der vil have lov at være

en forvirret elsker

en forivret tekst der

bliver væk

for sig selv

hvem vil være et tankeeksperiment

hvis man kan holde om et menneske

mens pulsen bomber fremtiden

KIEFERHOMEN XX

ROYALTIES

så jeg læner mig op ad en konge

for det kan man gøre i Danmark

og visse andre steder

mens man betragter undersåtterne haste forbi

med ting de skal have byttet

eller har forkøbt

eller købt før men glemt 

mens de tænker på parkeringsbilletten

hurtigretten

eller den endelige dom

 

jeg læner mig op ad kongen

og låner lige nøjagtigt ingenting af kronen

for selv om han er lavet af materialer meget mere døde og giftigere end mig

så er alle omkring mere forbundet til ham

end til den skikkelse der er krøllet sammen ved hans fod

som egentlig er en plint man kunne bygge en udestue af

hvis man havde en have

et kongerige

en hest

eller en hund 

der ville stå på den anden side af ruden med en tennisbold i kæften og spørge 

om ikke man kunne bruge sine arme til noget fornuftigt

noget andet end

denne formålsløse kvasirepublikanske lyrik

 

trofast til bolden og tilbage til herren igen

neongrøn klode stiger over kongeriget som en punket sol

NOSY THING

MENNESKELIGE ALTERNATIVER